Museumsbutik og Webshop

I Holstebro Museums webshop kan du handle med Dankort eller via bankoverførsel.
Vore varergrupper præsenteres kort herunder. Vi gør opmærksom på at enkelte varer kun kan købes i vor fysiske butik på museet, idet de er for skrøbelige til at sende med post.
|
Museums tekstiler
|
|
Holstebro Museum har i samarbejde med Aslaug Færch lavet nogle museumstekstiler - to museums t-shirts, en dame- og en herremodel, samt to tørklæder.
Udgangspunktet var at lave et print med noget centralt og væsentligt fra museets samlinger og i en god kvalitet. |
|

|
|
Historiske glas er...
|
|

tjekkiske mundblæste kopier af glas, som er fremstillet siden år 300. Glassene er grønne, fordi man dengang ikke var i stand til at fjerne det naturlige jernindhold fra sandet, som bliver brugt til fremstillingen. Hvert glas er unikt. Set med nutidens øjne overraskes man over det ofte meget moderne og funktionelle design, den fornemme elegance i glassene samt en spændende struktur og lysspil i glassene p.g.a. de bitte små luftbobler. De mundblæste glas er meget tynde og lette. Forklaringen er, at man i middelalderen ikke havde teknologi til afkøling af kraftige glas. Derfor fremstillede man de nærmest "papirtynde glas", hvor naturlig afkøling var tilstrækkelig. Der ligger et imponerende håndværk i, at lave disse glas og til trods for at glassene er tynde, er de robuste og kan tåle at blive brugt også til varme drikke og en tur opvaskemaskinen. Glassene sælges kun i butikken - ikke i webshoppen.
|
|

|
Smykker
|
|
Et stort og flot udvalg af historiske smykker, reproduktioner som er utrolig tro mod de originale fund fra den danske vikingetid – enkelte også fra bronzealder, jernalder og middelalder. Smykkerne bliver lavet i Danmark under streng kontrol og adskiller sig fra andre butikkers udbud af historiske smykker, da de udelukkende forhandles via museer. Langt størst delen af smykkerne er fundet i Danmark, men enkelte f.eks. fra Sverige og Norge.
|
|

|
Hornvarer
|
|
Siden 1932 har hornvarefabrikken ”Husflid” i Bøvlingbjerg været den eneste i Danmark som producerer hornvarer.
Der bruges få maskiner i fremstillingen af hornvarer, stadig laves det meste i hånden – der fremstilles mange flere varianter af hornvarer i dag end skeen. Når man laver en ske skærer man modellen ud af hornet, herefter varmes det op og spændes i en form til den rette facon. Efter afkøling bliver de slebet og poleret og fremtræder nu i hornet skønneste farvevariationer fra elfenbenshvidt til ibenholtsort. Horn er et smukt og levende materiale at arbejde med. Produktionen af hornvarer foregår efter de gamle metoder, som har været brugt i mere end 200 år. Hornene kommer fra tamkvæg fra Nigeria i Afrika.
|
|

|
Fajence
|
|
Malene Helbak er en af de mest anerkendte danske keramikere. Helbaks smukke og enkle stil med striber, blomster eller prikker, rammer lige ind i danskernes smag for godt boligdesign, ligesom Malene Helbaks krukke til krydderurter er blevet en klassiker på mange køkkenhylder. Keramiker Malene Helbak er kendt for sin serie af moderne farverige fajance-produkter til køkkenet og resten af hjemmet. Helbak keramik er let genkendeligt, stilrent og enkelt og de smukke produkter hører ind under stilen af moderne klassisk keramik, som har vundet så meget frem de seneste år. Af andre danske keramikere i samme liga kan nævnes Anne Black, Rigmor Als og Susan Liebe. Sidstnævnte fører vi også her i shoppen.
|
|

|
Legetøj
|
|
Barefoot – natural Sri Lanka
Barefoot er et FAIR TRADE projekt, startet af Barbara Sansoni i 1958. Projektet blev startet for at hjælpe unge srilankanske kvinder, der havde begrænset skolegang og færdigheder. I dag er Barefoot verdens kendt og eksportere udsøgte håndlavede tekstil design. Projektet er et kvinde-baseret hjælp til selvhjælpsprojekt med, økologisk tilrettelagt produktion, ordentlige løn og arbejdsvilkår. Produkterne er hånd-farvet, hånd-vævet, hånd-syet. Alt er økologisk og økonomisk bæredygtig. Made in Sri Lanka, under FAIR TRADE.
|
|

|
Morsø dukkekomfur
|
|
Morsø har fundet det spændende og interessante miniature dukkekomfur frem igen. Dukkekomfuret er inspireret af de originale modeller fra før år 1900. Udført i solidt støbejern er komfuret et robust kvalitetslegetøj, hvor der er kælet for detaljerne. Dukkekomfuret blev første gang sat i produktion for mere end 100 år siden og var oprindeligt tænkt som en ”brochure” for sælgerne. På det tidspunkt havde Morsø ikke mulighed for at sende vareprøver, brochurer ellers fotos af de rigtige komfurer, og derfor lavede firmaet i stedet denne miniature, som sælgerne så kunne tage under armen og vise frem for kunderne. Produktionen af det oprindelige dukkekomfur blev stoppet i 1993, og siden har det været et meget eftertragtet stykke legetøj for både børn, samlere og feinschmeckere.
|
|

|
Børstenbinderi
|
|
Af de børster vi forhandler er største delen lavet af hestehår – hestehalehår. Mankehår kan også bruges – de er noget blødere og væsentlig billigere, men kvaliteten er også derefter. Halehårene har at stort anvendelsesområde og er den type hår der bliver brugt flest af. Danske hestehalehår hører, hvad kvaliteten angår, til nogle af de bedste i verden. Det er dog ikke danske hestehår der er anvendt her, da de bliver klippet for korte i dag i forhold til hvad der er godt og nemt at arbejde med. Hestehårene i vores børster kommer fra Kina, men bliver bearbejdet i Danmark. Der er også nogle af vores børster der er lavet med svinehår, hvilket giver en noget stivere børste.
|
|

|
I forbindelse med særudstillingen "Kríg, kunst og Danmark" har Holstebro Museum og Jydske Dragonregiment arrangeret en ekstra foredragsrække.
Vi skal se Blicheregnens Museum og Silkeborg Museum.
Hjerl Hede – en anderledes rundtur v/ museumsinspektør Ann Bodilsen og afdelingsleder Uffe Sckerl, Hjerl Hede
Særudstillingen fra 23/3 - 30/6