Læs mere om Holstebro Museum her
Læs mere om Arkivet Vinderup
Læs mere om Lokal Historisk Arkiv her
Print siden
Gå til forsiden

Bestyrelse og vedtægter


Bestyrelse


Birgith Sørensen, formand
Mogens Sand Nielsen, næstformand
Hugo Birch, kasserer
Bente Grønbæk, sekretær
Johanne Marie Stender

Udpeget af Holstebro Kommune:
Lene Dybdal, kommunalbestyrelsemedlem
Eli Vium, kommunalbestyrelsemedlem




Vedtægter for Ulfborg – Vemb Lokalhistoriske Arkiv


§ 1
Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv er en selvejende institution. Dets navn er Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv.
Adresse: Tingvej 5, 6990 Ulfborg og arbejdsområdet er det tidligere Ulfborg-Vemb Kommune i Holstebro Kommune.
 
§ 2
Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkivs formål er at indsamle, registrere og bevare arkivalier, billeder, billed- og lydoptagelser, trykt materiale og mindre genstande hovedsagelig med tilknytning til arkivalier og billeder, samt andre data uanset medium af ikke statslig proveniens med tilknytning til det tidligere Ulfborg-Vemb Kommune, dens borgere, foreninger, virksomheder og institutioner i fortid og nutid, og at stille det indsamlede materiale til rådighed for offentligheden, herunder kommunens skoler efter de gældende regler for tilgængelighed. Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv kan gennem udadvendt virksomhed søge at fremme kendskabet til og styrke interessen for historie i Ulfborg-Vemb området.

§ 3 Det indsamlede materiale betragtes som offentligt eje, og dets forbliven som sådant garanteres.

§ 4 Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv er medlem af Lokalarkiverne i Region Midt/Vest og Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA). Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv deltager i lokale, regionale og landsdækkende fællesregistreringer, der er arrangeret eller godkendt af SLA eller Lokalarkiverne i Region Midt/Vest. I øvrigt samarbejder Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv med andre arkiver og beslægtede institutioner og fastlægger sin arbejdsplan under hensyn hertil.

§ 5 Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Kommunalbestyrelsen i Holstebro Kommune udpeger 2 medlemmer mens 5 medlemmer vælges af og blandt medlemmerne af Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv på den årlige generalforsamling i oktober måned.

Af de 5 på generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer er 2 på valg i lige år og 3 i ulige år. Desuden vælges mindst 2 suppleanter, der alle er på valg hvert år. Funktionstiden for bestyrelsesmedlemmer der udpeges af kommunalbestyrelsen fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Bestyrelsen konstituerer sig selv og fastsætter selv sin forretningsorden. Der føres protokol over møderne. Formanden og kassereren tegner i forening Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv. Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper.

§ 6 Bestyrelsen vælger en centerleder, der overfor bestyrelsen er ansvarlig for Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkivs drift, samlingernes tilstand og deres benyttelse i henhold til SLA’s standardinstruks for arkivledere.

Bestyrelsen vælger øvrige medhjælpere i samråd med centerlederen.

Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv aflønner hverken centerlederen eller de øvrige af bestyrelsen valgte medhjælpere.

§ 7 Bestyrelsen er ansvarlig for, at Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkivs samlinger opbevares betryggende, er forsvarligt registreret, og at de er offentligt tilgængelige med fast åbningstid med respekt af SLA’s tilgængelighedsregler.

§ 8 Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af en arbejdsplan og et budget og overholdelsen heraf.

§ 9 Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv etableres og drives for midler tilvejebragt gennem kontingenter fra medlemmer af Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv samt tilskud fra det offentlige, institutioner, virksomheder, foreninger og private.

Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkivs årsregnskab revideres af 2 på generalforsamlingen valgte revisorer, der er på valg hvert år.

§ 10 Pengemidler, som Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv råder over, skal indestå på konti i Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkivs navn i lokale pengeinstitutter.

§ 11 Bestyrelsen fremlægger Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkivs årsberetning og det reviderede regnskab på den årlige generalforsamling. Årsberetning udsendes derefter til samtlige medlemmer.

§ 12 Skulle Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv af en eller anden grund ophøre, skal samlingerne anbringes efter nærmere aftale med kommunalbestyrelsen i Holstebro Kommune og Lokalarkiverne i Region Midt/Vest, så deres forbliven i offentligt eje og deres offentlige tilgængelighed er garanteret.

En eventuel formue skal overføres til andet lokalhistorisk arbejde efter bestyrelsens indstilling og kommunalbestyrelsens godkendelse. Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv hæfter med sin egenkapital for evt. gæld. Lånoptagelse må kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse.

§ 13 Nærværende vedtægter træder i kraft umiddelbart efter vedtagelsen på generalforsamlingen. Medlemsskab af SLA opnås dog først, når vedtægterne efter indstilling af Lokalarkiverne i Region Midt/Vest er godkendt af SLA, idet en sådan godkendelse er en forudsætning for medlemskab af sammenslutningen.

§ 14 Vedtægterne kan ændres på forslag af bestyrelsen for Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv og vedtages med almindelig stemmeflerhed på en generalforsamling. Derudover skal de godkendes af kommunalbestyrelsen.

Ændringer i § 2, 3 og 7 kan være af betydning for fortsat medlemskab af SLA og skal derfor også godkendes af SLA efter indstilling af Lokalarkiverne i Region Midt/Vest før de kan træde i kraft.

Således vedtaget på generalforsamlingen den 31/10 2011 og godkendt af SLA


 

HOLSTEBRO MUSEUM

Strandingsmuseet

Arkivet vinderup

Lokalhistorisk arkiv




Adresse


Ulfborg Vemb Lokalhistoriske Arkiv
Tingvej 5
6990 Ulfborg
Tlf: 81 74 04 02
egns-ulfborg@mail.dk

Entré


Det er gratis at komme på arkivet

Åbningstider


Mandage kl. 10-13
samt efter aftale