Søkrigen i Nordsøen under 1 verdenskrig - Et satningsområde for Strandingsmuseum St. George

Danmark var neutral under 1, verdenskrig, men ikke desto mindre foregik der voldsomme og dramatiske begivenheder lige udenfor Danmarks vestlige kystlinje under hele 1. verdenskrig (1914 – 1918). Første Verdenskrig var mere end skyttegrave og blodige flanderske marker. Det var teknologiske landvindinger som rustfrit stål der kunne modstå saltvand, raffineret kikkertoptik til ubåde, gummi brugt til olieslanger. Det var chokangreb på civile og forudsigelige søslag.

Verdenshistoriens største søslag fandt sted udfor og langs den jyske vestkyst.

Det begyndte om eftermiddagen, klokken 15.09, den 31. maj 1916. Kanonernes tordenen fra næsten 250 mindre og store fartøjer kunne høres helt til Norge og fik gulve til at ryste og vinduer til at klirre i Thyborøn, Thorsminde, Herning og senere i Esbjerg i takt med at slaget drev sydover. I land troede man, at det tordnede voldsomt til havs.

Mindre end et døgn kunne Jyllandsslaget gøres op. Den tyske Hochsee flåde have mistet færrest skibe og mænd, men det var lykkedes de britiske krigsskibe at bevare dominansen over Nordsøen og resten af verdenshaven. Knap 10.000 mænd havde mistet livet, inden solen stod op 1. juni. I England blev sejren kaldt den flove sejer, da man ikke havde knust den tyske flåde som den engelske befolkning mere eller mindre forventede.

Ved krigens start i 1914 havde England 28 Dreadnoughts, 9 slagkrydsere, 34 krydsere (pre-dreadnoughts) og 78 Destroyere. Englands kanoner gik fra 420 mm kanoner til 280 mm kanoner. Tyskland havde ved krigens start en flåde på 22 Dreadnoughts, 5 slagkrydsere, 11 krydsere (pre-dreadnoughts) og 61 destroyere. Tysklands største kanoner var 300 mm kanoner. England havde således ved 1.verdenskrigs start en overlegen flåde i forhold til Tyskland. England satsede på hurtighed og svære kanoner der på lang afstand kunne eliminere fjenden. Tyskland satsede på overraskelses-angreb, hvor de langtrækkende engelske kanoner mistede deres effektivitet og deres egne mindre kanoner kunne udnytte deres træfsikkerhed. 

Vragene fra Jyllandsslaget ligger ud for vores kyststrækning og den tyske ubåd U-20, der sænkede damperen Lusitania med 1.198 passagerer ud for Skotland, grundstødte selv året efter ved Vrist.

U-20 var simpelthen ansvarlig for Første Verdenskrigs ’11. september’ 7. maj 1915, og mange genstande og beretninger fra ubåden finder vej til museet. 

Den sydlige danske del af Nordsøen var heftigt mineret under 1. verdenskrig fra både tysk og engelsk side. Minerne blev fra tysk side brugt som beskyttelse af deres flåde, hvorimod minerne fra engelsk side netop skulle holde den samme tyske flåde indespærret og inaktiv bag minefelterne. Tyskland havde fire ubådskorridorer gennem minefelterne – de tre sydligste korridorer havde farvenavnene Gul, Brun og Blå, og endelige havde Tyskland en korridor op langs den jyske vestkyst kaldet Jyllandskorridoren.

De mange vrag på Nordsøen bund er vidnesbyrd om de tragedier og skæbner der udspandt i havet under 1. verdenskrig. Disse begivenheder spiller en meget vigtig rolle i historien, og de har stadig stor indvirkning og relevans i vor tid. Det er et af Strandingsmuseets store satsningsområder at registrere, dokumentere, beskrive og formidle de begivenheder der udspandt i Nordsøen under 1. verdenskrig, og dermed vise den del af vor fælles historie.