Læs mere om Holstebro Museum her
Print siden
Print siden
Læs mere om Holstebro Museum her
Gå til forsiden
Læs mere om Strandingsmuseet her
Læs mere om arkivet vinderup
Læs mere om lokalhistorisk museet

Vedtægter Holstebro Museumsforening

1.  Navn
Holstebro Museumsforening


2. Formål
- at arbejde for udbredelsen af kendskabet til Holstebro Museum.
- at støtte museet i dets funktioner med indsamling, indkøb, bevaring og formidling.
- at styrke museets placering i lokalsamfundet.


3. Medlemmer
Som medlem af Holstebro Museumsforening kan optages enhver, der betaler kontingent til foreningen. Medlemskabet giver gratis adgang til Holstebro Museum


4. Bestyrelsen
Bestyrelsen består af 7 medlemmer.
Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år ad gangen, således at i år med lige årstal vælges 4 medlemmer og i år med ulige årstal 3 medlemmer. Desuden vælges 2 bestyrelsessuppleanter. Der vælges 2 revisorer, der er på valg skiftevis hvert andet år.
Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen udpeger af sin midte et bestyrelsesmedlem samt en suppleant til bestyrelsen for ”De kulturhistoriske museer i Holstebro Kommune”. Bestyrelsen fungerer desuden som museumsråd ved ”De kulturhistoriske museer i Holstebro Kommune".
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dets medlemmer er til stede. Bestyrelsen indkaldes mindst fire gange årligt. Lederen af Holstebro Museum fungerer som sekretær for bestyrelsen.


5. Generalforsamling
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned med følgende dagsorden:


1. Valg af dirigent
2. Aflæggelse af beretning
3. Aflæggelse af regnskab


1. Fremlæggelse af budget, herunder fastsættelse af kontingent
2. Forslag fra medlemmer
3. Valg til bestyrelsen inklusive 2 suppleanter
4. Valg af revisor
5. Eventuelt


Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning dertil, eller når mindst 50 af foreningens medlemmer skriftligt og med angivelse af forhandlingsemne fremsender begæring herom til bestyrelsen.
Generalforsamlingen skal da finde sted senest 14 dage efter begæringens modtagelse.
Generalforsamlinger indkaldes med mindst 8 dages varsel.
Generalforsamlingerne er højeste myndighed i alle foreningens anliggender og er beslutningsdygtige uanset antallet af fremmødte medlemmer.
Beslutning træffes ved simpel stemmeflertal og skriftlig afstemning skal finde sted, såfremt et medlem fremsætter begæring herom.
Forslag, der af foreningens medlemmer ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal senest 4 dage før dennes afholdelse skriftlig tilstilles bestyrelsen.


6. Museumsforeningens regnskab
Museumsforeningens regnskabsår følger kalenderåret. Regnskabet revideres af foreningens revisor og fremlægges på generalforsamlingen til godkendelse.


7. Vedtægtsændringer
Ændringer i disse vedtægter kan kun ske, når de er vedtaget på en generalforsamling i Museumsforeningen.
Forslag til vedtægtsændringer skal meddeles ved indvarsling til generalforsamling.


8. Ophør
Såfremt Museumsforeningen må ophøre, overgår foreningen formue til Holstebro Museum.


Vedtaget på generalforsamlingen i Holstebro den 13. marts 2012

HOLSTEBRO MUSEUM

Strandingsmuseet

Arkivet vinderup

Lokalhistorisk arkiv

Aftentur med Dr.Phil Esben Graugaard og middelalderarkæolog Helle Henningsen til Sønder Vosborg Kirke og Ulfborg Kirke.
D. 22. maj er det museet fødselsdag. Der for er der gratis adgang denne dag.
14. juni: Tag med Dr. Phil Esben Graugaard og middelalder-arkæolog Helle Henningsen på sommertur til Nr. Vosborg
Scener fra Nørre Vosborg – 700 års herregårdshistorie er årets store særudstilling

Holstebro Museum | Museumsvej 2 | 7500 Holstebro | Tlf: 97 42 29 33 | holstebro@museum.dk