|
30.03.09
1. MUSEETS NAVN OG EJERFORHOLD, ART OG STATUS Holstebro Museum er en selvejende institution, der drives på grundlag af tilskud fra Holstebro Kommune, samt af andre tilskud. Holstebro Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum.
2. MUSEETS FORMÅL OG ANSVARSOMRÅDE Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formid-ling inden for sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandringer, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel museets egen forskning som anden forskning baseret på museets samlinger. Museets ansvarsområde er Holstebro Kommune mht. forhistorisk arkæologi, middelalderarkæologi og nyere tid. Det landarkæologiske ansvarsområde dækker desuden Struer Kommune og Lemvig Kommune. Derudover varetager museet det marinarkæologiske ansvar langs vestkysten fra Bulbjerg til den dansk-tyske grænse, samt i fjorde, søer og åer i Thisted, Morsø, Lemvig, Holstebro, Struer, Skive, Viborg, Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Varde, Vejen, Esbjerg, Fanø og Tønder kommuner. Indsamling, registrering, forskning og formidling skal finde sted inden for den geografiske, tids- og emnemæssige afgrænsning af museets godkendte ansvarsområde. Museets virksomhed i andre museers geografiske ansvarsområde skal ske i forståelse med disse
Genstande, der savner en naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til et relevant museum.
3. MUSEETS SAMARBEJDE MED ANDRE MUSEER OG OFFENT-LIGE MYNDIGHEDER Museet er en del af Danmarks offentlige museumsvæsen med deraf følgende forpligtelse til samarbejde og gensidig bistand. Museet samarbejder med andre museer inden for det fælles arbejdsområde. Museet samarbejder inden for sit ansvarsområde med de myndigheder, der varetager fredning og fysisk planlægning.
Museet indberetter løbende sin indsamling (nytilvækst) til det kulturhisto-riske centralregister for kunstværker.
Museet skal følge museumsverdenens fælles nationale og internationale standarder og normer for museumsvirksomhed efter nærmere retningslinier fra Kulturarvsstyrelsen.
4. MUSEETS BESTYRELSE, SAMMENSÆTNING OG VALGMÅDE Holstebro museum ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer. Bestyrelsen sammensættes på følgende måde:
Formanden for Holstebro Museumsforening er født medlem af bestyrelsen og tillige dens formand. 2 medlemmer vælges af Holstebro Byråd blandt byrådets midte. 1 medlem, foruden formanden, vælges af Holstebro Museumsforening blandt bestyrelsens midte. 2 medlemmer vælges af Strandingsmuseets Venner, blandt bestyrelsens midte. 1 medlem vælges blandt det faste personale på Holstebro Museum. 1 medlem vælges af Danske Dragonforeningers Sammenslutning.
Valgperioden er 4 år for så vidt angår Holstebro Byråds repræsentation og 2 år for så vidt angår Holstebro Museumsforenings og Strandingsmuseets Venners repræsentation, det fastansatte personale og Danske Dragon¬fore-ning¬ers Sammenslutning.Bestyrelsen konstituerer sig med hensyn til næstformand således at næst-formandsposten tilfalder en af de to politisk valgte repræsentanter.
Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, der skal godkendes af den samlede bestyrelse. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed ved en afstemning, er formandens stemme afgørende. Der skal normalt afholdes fire bestyrelsesmøder om året. Bestyrelsen er an-svarlig for museets drift. Museets virksomhed er underlagt gældende museumslov og tilhørende mini-sterielle bekendtgørelser.
5. MUSEETS LEDELSE OG ØVRIGE PERSONALE Museet skal have et personale, der i omfang og sammensætning står i et rime-ligt forhold til museets størrelse, økonomi, ansvarsområde og arbejdsplan. Bestyrelsen skal til at forestå museets daglige drift ansætte en leder i en hel-tidsstilling. Museets leder skal have en relevant museumsfaglig baggrund. Museet skal have faguddannet personale, der modsvarer museets hovedansvarsområde.
Museets leder har inden for den af bestyrelsen vedtagne arbejdsplan med til-hørende budget det museumsfaglige og ledelsesmæssige ansvar for museets samlede virksomhed. Det påhviler bestyrelsen til enhver tid at holde Kulturarvsstyrelsen underrettet om, hvem der varetager den daglige ledelse af museet. Museets lønnede leder kan ikke være medlem af bestyrelsen, men fungerer som bestyrelsens sekretær. Museets øvrige personale ansættes af museets leder inden for rammerne af de godkendte arbejdsplaner og budgetter. Museets personale skal have lejlighed til at efter- og videreuddanne sig. Museets personale skal følge statens regler om afgang på grund af alder.
6. MUSEETS LOKALER, ADRESSE OG EJERFORHOLD Museet har til huse i lokaler stillet til rådighed af Holstebro Kommune. Adresse: Holstebro Museum, Postboks 1240, Museumsvej 2, DK-7500 Holstebro. Tlf:. 9742 2933. holstebro@museum.dk Strandingsmuseum St. George, Vesterhavsgade 1E, Thorsminde, 6990 Ulfborg. Tlf: 97 49 73 66. post@strandmus.dk Vinderup Egnshistoriske Arkiv: Vinjes Torv 1. 7830 Vinderup. Tlf: 97448441. mail@arkivet-vinderup.dk
7. MUSEETS BUDGET OG ARBEJDSPLAN
Museets regnskabsår følger kalenderåret. Museets leder skal årligt udarbejde forslag til budget med tilhørende budgetkommentarer efter retningslinier fastsat af Kulturarvsstyrelsen.
Budgettet med tilhørende budgetkommentarer skal sendes til Kulturarvs-styrelsen inden den 31. januar i budgetåret.
Budget med budgetkommentarer godkendes af bestyrelsen, hvorefter det sendes til Holstebro Kommune inden for den af Holstebro Kommune fastsatte tidsfrist.
I det første år i hver kommunal valgperiode udarbejder museets leder forslag til arbejdsplan efter retningslinier fastsat af Kulturarvsstyrelsen. Arbejdsplanforslaget skal godkendes af bestyrelsen. Det skal af planen fremgå, hvilke nærmere bestemte opgaver inden for museets ansvarsområde, museet påregner at udføre de pågældende år. Den godkendte arbejds-plan sendes til Holstebro Kommune og Kulturarvs-styrelsen senest 15. december.
Museets skal inden for det ansvarsområde, der er fastsat i dets vedtægter, foretage indsamling, registrering og forskning. Museet skal drage omsorg for samlingernes forsvarlige opbevaring og nødvendige konservering. Museet skal ved aktivt formidlingsarbejde gøre sin samling og viden tilgængelig for alle befolkningsgrupper.
8. MUSEETS REGNSKAB OG BERETNING M.V. Museets regnskab skal føres i overensstemmelse med den af Kulturarvsstyrelsen udarbejdede vejledende kontoplan. Museets leder er ansvarlig for forvaltningen af museets indtægter og udgifter. Inden for det godkendte budget med tilhørende arbejdsplan/budgetkommen-tarer har museets leder dispositionsret. Museets leder, eller dertil bemyndigede, skal godkende udgifts- og indtægtsbilag (attestere). Årsregnskabet skal afgives efter retningslinier fastsat af Kulturarvsstyrelsen.
Regnskabet skal være påtegnet af museets samlede bestyrelse, museets daglige leder samt af museets revision.
Revisionspåtegningen skal angive, at revisionen er udført i overensstemmelse med den af Kulturministeriet fastsatte revisionsinstruks for museer, der mod-tager statstilskud efter museumsloven.
Museets leder skal årligt udarbejde en beretning efter retningslinier fra Kulturarvsstyrelsen.
Regnskab og beretningen, skal efter bestyrelsens godkendelse, indsendes år-ligt til Holstebro Kommune til godkendelse. Det af Holstebro Kommune god-kendte regnskab og beretning indsendes til Kulturarvsstyrelsen inden den 15. juni det efterfølgende år.
Regnskabet revideres af Kommunernes Revisionsafdeling eller en anden, af bestyrelsen udpeget statsautoriseret revisor. Bestyrelsen er ansvarlig for forvaltningen af museets formue. Væsentlig nedbringelse af museets formue kan kun ske ved tilslutning fra museets hovedtilskudsgiver. Ejer museet fast ejendom, skal der tinglyses deklaration om, at der ikke kan disponeres over ejendommen ved pantsætning eller salg uden samtykke fra museets hovedtilskudsgiver.
9. UDSKILLELSE, KASSATION, SIKRING M.V. Udskillelse (herunder kassation) af genstande fra samlingerne til andre end statslige og statsstøttede museer kan kun ske efter godkendelse fra Kultur-arvsstyrelsen (jf. bekendtgørelsen om museer).
Deponering af genstande til andre end offentlige institutioner kan kun ske efter forelæggelse for Kulturarvsstyrelsen. Genstande eller samlinger, der er behæftede med klausuler, må ikke modtages uden forelæggelse for Kulturarvsstyrelsen.
Museet skal træffe nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af samlingerne mod brand, tyveri og hærværk. Skade på samlingerne skal snarest indberettes til kulturarvsstyrelsen.
10. ÅBNINGSTIDER OG ADGANGSVILKÅR Museet skal have bestemte, forud bekendtgjorte åbningstider, og åbnings-tidens omfang skal stå i et rimeligt forhold til museets størrelse. Udover museets udstillinger er dets samlinger, herunder registre, magasine-rede genstande, bibliotek m.v. offentligt tilgængelige efter forudgående aftale. Hvor hensynet til museets meddelere og givere taler derfor kan optegnelse, fotos m.v. dog undergives begrænsninger i forhold til offentlighedens adgang og brug.
11. VEDTÆGTSGODKENDELSE OG TILSYN Ændringer i museets vedtægter kan kun ske, når det vedtages af bestyrelsen i 2 på hinanden følgende bestyrelsesmøder med mindst 14 dages mellemrum. Vedtægtsændringer skal godkendes af et flertal af den samlede bestyrelse. Undtaget herfra er Holstebro Museumsforenings og Strandingsmuseets Venners repræsentation i bestyrelsen. Forslag om ændringer i antallet af repræsentanter fra Holstebro Museums-forening eller Holstebro Museumsforenings formands status som født museumsformand, skal sendes til høring på en generalforsamling i Holstebro Museumsforening. Forslag om ændringer i antallet af repræsentanter fra Strandingsmuseets Venner, skal sendes til høring på en generalforsamling i Strandingsmuseets Venner.
Ændringer i vedtægterne skal endeligt godkendes af Holstebro Byråd.
Museets vedtægter såvel som senere ændringer heri skal godkendes af museets hovedtilskudsyder.
Museets ansvarsområde såvel som ændringer heri skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen.
Museets virksomhed, herunder samlingernes konserverings- og registreringsmæssige tilstand og opbevaringsforhold, er undergivet tilsyn af Kulturarvs-styrelsen.
Samlingerne er underlagt revision i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse om regnskab og revision af statsanerkendte museer.
12. OPHØR Såfremt museet må ophøre, overgår museets ejendele til kommunen såfremt denne myndighed vil overtage museets drift.
Såfremt museet må ophøre, afgør kulturministeren efter forhandlinger med museets hovedtilskudsyder, hvorledes der skal forholdes med museets samlinger. D. 17.12.2008
|