Læs mere om Holstebro Museum her
Print siden
Print siden
Læs mere om Holstebro Museum her
Gå til forsiden
Læs mere om Strandingsmuseet her
Læs mere om arkivet vinderup
Læs mere om lokalhistorisk museet

Scener fra Nørre Vosborg

- en særudstilling om en vestjysk borg og herregård gennem 800 år.


Fredag den 14. oktober 2011 – søndag den 2. september 2012

 

Officiel åbning torsdag den 13. oktober kl. 19:30

 

I 2011 afsluttes det store forskningsprojekt om Nørre Vosborg, som Holstebro Museum har været deltager i de seneste fem år. Resultaterne publiceres i et flot tobindsværk, der forventes at udkomme på Aarhus Universitetsforlag inden årets udgang. 

 

Særudstillingens formål er at formidle projektets nyerhvervede viden i en række scener, der kronologisk og tematisk tager udgangspunkt i geologien og landskabet omkring Storåens udmunding i Nissum Fjord. En væsentlig del af udstillingen bliver dernæst de spændende arkæologiske fund fra det nu fundne ældste Vosborg helt ude i engene ned til fjorden. En dramatisk historie sat i scene af stormfloder og rigets mægtigste adelsslægter med navne som Bugge, Gyldenstjerne og Podebusk. I 1700-tallet ejedes godset af efterkommere af Holstebro-købmanden Christen de Linde med navne som Leth og Friedenreich – en var bondeplager, en anden kendt som en fremragende studehandler. Endelig i 1786 købte bondesønnen Peder Tang fra fæstegården Nørre Tang i Ulfborg godset, som hans slægt næsten uafbrudt ejede frem til 2004, hvor Realdania Byg (dengang Realea A/S) erhvervede Nørre Vosborg for at restaurere borganlægget. En fantastisk historie så vestjysk som noget. For at kunne fortælle historien har Holstebro Museum lånt genstande hos andre museer og private.

 

Desværre har det økonomisk ikke været muligt at få de mest ønskede genstande hjem fra store nationale østdanske institutioner. På den måde er den kommende udstilling også et lærestykke i museernes arbejdsvilkår. Ikke desto mindre vil vi producere en flot udstilling, der kan honorere det dramatiske og farverige emne: Nørre Vosborg.     

 

 

 

 

 

HOLSTEBRO MUSEUM

Strandingsmuseet

Arkivet vinderup

Lokalhistorisk arkiv

Tv-Midtvest og Esben Graugaard har lavet en Tv-serie om vestjyderne.
Museumsinspektør Kira Jørstad Klinkby, Holstebro Museum fortæller om nogle af de 5000 fredede fortidsminder Holstebro Museum fører tilsyn med
Museumsinspektør Niels Engbjerg fra Nationalmuseet fortæller om om borgene på Samsø
Scener fra Nørre Vosborg – 700 års herregårdshistorie er årets store særudstilling

Holstebro Museum | Museumsvej 2 | 7500 Holstebro | Tlf: 97 42 29 33 | holstebro@museum.dk