Læs mere om Holstebro Museum her
Print siden
Print siden
Læs mere om Holstebro Museum her
Gå til forsiden
Læs mere om Strandingsmuseet her
Læs mere om arkivet vinderup
Læs mere om lokalhistorisk museet

Tilsyn med fredede fortidsminder

 

Holstebro Museum fører tilsyn med 5500 midt- og vestjyske fortidsminder.


Hvor fører Holstebro Museum tilsyn


Holstebro Museum har siden 2007 haft ansvaret for 5500 fredede fortidsminder i kommunerne Holstebro, Struer, Lemvig, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Herning og Viborg. Fortidsminderne besigtiges et efter et, således at alle fortidsminder er tilset i 2012. Vi har i 2013 påbegyndt en ny 5-årig tilsynsrunde.

 

 

Hvordan foregår et tilsyn?


Et tilsyn foregår således, at museets tilsynsførende fotograferer, beskriver samt stedfæster fortidsmindet ved hjælp af luftfotos og terrænscanninger. Er der overtrædelser af Museumsloven, bliver disse indgreb rapporteret til Kulturstyrelsen, som varetager den efterfølgende behandling af sagen.

 


Ejer du et fortidsminde?


Hvis du selv ejer et fortidsminde og er interesseret i at vide mere om, hvorledes et tilsyn foregår, kan du med fordel downloade Kulturstyrelsens
Vejledning om tilsyn med fortidsminder og sten- og jorddiger. Til private lodsejere findes desuden den noget kortere pjece Har du en gravhøj i baghaven?, mens kommuner kan downloade pjecen Tilsyn med fortidsminder.

 


2 meter zonen

 

Der er en beskyttelseszone på 2 meter omkring fredede fortidsminder. I denne zone må der ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Cirka en tredjedel af de fredede fortidsminder ligger i dag i dyrket mark, hvor risikoen for overtrædelser af den dyrkningsfri zone er størst.

 

 

100 meter zonen


Man må ikke ændre tilstanden af arealet i en zone på 100 meter omkring et fredet fortidsminde, hverken midlertidige eller permanente ændringer er tilladt. Det betyder eksempelvis, at man ikke må opføre et hus i 100 m zonen eller oplagre ting der, med mindre man har fået dispensation hertil. Det er kommunerne, som dispenserer fra og fører kontrol med denne bestemmelse, som hører under Naturbeskyttelsesloven. Se Kulturstyrelsens hjemmeside for mere information.

 

 

Andre overtrædelser


Man må selvfølgelig heller ikke ændre på, i eller ved selve det fredede fortidsminde. Derfor må man ikke grave i et fortidsminde, opsætte bænke og flagstænger, rutschebaner, jagtskjul eller andet. Desværre sætter fantasien kun få grænser for, hvad en gravhøj kan anvendes til, langt de fleste anvendelsesmuligheder er ulovlige. Man må dog godt bruge en høj eller et voldsted til afgræsning af kreaturer eller andre husdyr, så længe dyrene ikke beskadiger fortidsmindet. Inden det sker, skal fortidsmindet frahegnes. Hegn bør opsættes udenfor 2 meter zonen.

 


Hvilke fortidsminder er fredet


De fredede fortidsminder stammer fra oldtiden, fra middelalderen og fra historisk tid. Gravhøje, primært fra bondestenalder og bronzealder udgør hovedparten af alle landets fortidsminder, men også stenbyggede grave, ubebyggede voldsteder, krigergrave, milesten, vildtbanestene med flere er fredet i henhold til Museumsloven. En stor del af fortidsminderne er fredet, blot de er synlige, mens nogle kun er fredet, såfremt de er blevet tinglyst fredet. I sidstnævnte kategori findes bebyggede voldsteder og fortidsminder skjult under mark.


For mere information om hvilke typer fortidsminder, der er omfattet af Museumsloven, se da Bilag 1 til Museumslov, som du finder ved at følge dette link til Museumsloven. På http://www.retsinformation.dk/kan du også finde Naturbeskyttelsesloven, LBK nr 933 af 24/09/2009.

 


Vestjyske gravhøje


Der er ikke mange egne, som kan bryste sig af at have vore forfædres monumentale gravanlæg liggende i så stort et antal, som Vestjylland kan. Det skyldes, at intensive dyrkningsformer først sent vandt indpas i landbruget i Vestjylland, samt det store antal frivillige fredninger af gravhøje, som fandt sted i slutningen af 1800-tallet.

 

Gravhøje udgør den største gruppe blandt de fredede fortidsminder.


Flertallet af de vestjyske fortidsminder er små lave høje fra enkeltgravskulturen (2800-2400 f. Kr.), men også bronzealderens store gravhøje er almindelige (1800-500 f. Kr.). Dysser og jættestuer er til gengæld mere sjældne i det vestjyske. Højene ligger ofte på linier, som angiver oldtidens vejforløb. Et rigtig godt eksempel herpå er den såkaldte Oldtidsvej, som består af hundredvis af gravhøje, der ligger i et bånd fra Bovbjerg i vest til Viborg i øst.
Besøg databasen Fund og Fortidsminder: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/
, hvis du har lyst til at se hvilke fortidsminder der findes i dit lokalområde.

 


Kontakt


Museumsinspektør Kira Jørstad Klinkby har ansvaret for Tilsynet med de fredede fortidsminder på Holstebro Museum.
Kira Jørstad Klinkby kan kontaktes på mobil: 21 18 79 62. Ved henvendelse pr. mail skriv da til:
kira.klinkby@holstebro-museum.dk

 


Tilsynsmuseer


Holstebro Museum er ikke det eneste museum, der fører tilsyn med fortidsminderne. Ni andre arkæologiske museer fører tilsyn i resten af landet. Hvis du ønske at se hvilket museum, der har tilsynet der, hvor du bor, kan du besøge Kulturarvsstyrelsen hjemmeside på
http://www.kulturarv.dk/. Her kan du også finde flere informationer om tilsynet med de fredede fortidsminder.

Kamera, computer og landmålerstok er ark-æologens uundværlige arbejdsredskaber, når fortidsminderne besigtiges.

 

Denne flotte gravhøj fra Viborgegnen er én af de mange fortidsminder, som ligger i dyrket mark.

 

Holstebro Museum kontrollerer om 2 meter zonen er overholdt.

 

Dette ensilagedepot ligger knap 50 meter fra gravhøjen og er derfor ikke lovligt.

 

Her har man deponeret en stor mængde gammelt skrammel tæt omkring en gravhøj. Der er blandt andet en rollator, to campingvogne, en kørestol og en gokart.

 

Denne bænk er heldigvis ikke funderet og dermed ikke gravet ned i højen. Alligevel er den ikke lovlig.

 

Disse lamaer er ved at ødelægge den gravhøj, som de står på. De har slidt vegetationen på højen helt ned, så der ikke længere er noget, der holder på højfylden.

 

Dette fortidsminde er blevet frahegnet for at sikre det mod kreaturskader. Adgang til fortidsmindet er stadig mulig, fordi man har valgt at sætte en låge i hegnet.

Pleje af fredede fortidsminder

 

Denne gravhøj er bevokset med store træer. Træerne skjuler ikke blot fortidsmindet, men rødderne ødelægger også fortidsmindet og de forhistoriske levn der er skjult i det.

 

Her ses rævens mange indgange tydeligt. Man ser også, hvorledes højfylden over gangene er synket sammen.

 

 

 

 

 

Manglende pleje - en trussel mod fortidsminderne
Får fortidsminderne lov til at gro til, vil den lave tætte bundvegetation forsvinde. Det kan medføre erosion og et hurtigere forfald af fortidsmindet. Bevoksningen kan desuden udgøre en trussel fordi træernes rødder kan lave store huller i fortidsmindet, hvis træerne vælter. Samtidig kan rødderne føre ilt og vand ned i fortidsmindet og dermed fremskynde nedbrydningsprocessen. De uplejede fortidsminder er desværre også attraktive for ræv og grævling, som kan forårsage store skader på fortidsminderne. Med hyppig pleje minimeres risikoen for at ræven flytter ind i det fredede fortidsminde. God pleje er også vigtig i forbindelse med synliggørelse og formidling af fortidsminderne. Der skal helst være indblik til og udsyn fra fortidsmindet, så det kan fremstå tydeligt i det landskab, som de er så vigtig en del af.

 

Hvem plejer hvor?
De danske fortidsminder kan deles op i tre grupper. De statslige, de kommunale og de private fortidsminder. Skov- og Naturstyrelsen har ansvaret for at pleje fortidsminder beliggende på statens arealer, mens kommunerne har plejepligt for fortidsminder på kommunalt ejet jord. Kommunerne kan desuden pleje privatejede fortidsminder, også mod den private lodsejers ønske. Hvorimod private ikke er forpligtigede til at udføre pleje. Vi opfordrer dog kraftigt til at det gøres.

 

Hvad kan du selv gøre?
Du må gerne selv fælde træer og fjerne opvækst på fortidsminder, så længe du lader rødderne blive tilbage og ikke graver dem op. Fortidsmindeplejen består først og fremmest i at opnå og opretholde en hensigtsmæssig vegetation, som gør fortidsminderne synlige og minimerer deres forfald. I mange tilfælde vil hindbær og brombær skyde op, så snart træerne er blevet fældet. Det er heller ikke hensigtsmæssigt. Hindbær og brombær bør derfor klippes ned hvert år.


Afgræsning af fortidsminder
Du må gerne lade dyr afgræsse fortidsminder, men med den forudsætning, at dyrene ikke beskadiger fortidsmindet. Det er dit ansvar, at dyrene ikke slider vegetationen ned og laver huller i fortidsmindets overflade. Især heste og kreaturer kan med deres hove og klove være ødelæggende, og vi anbefaler derfor får og geder som det primære valg til afgræsning. Indhegn fortidsmindet i særligt våde perioder, eller hvis sliddet på overfladen bliver for stort. Hegnet bør stå to meter fra fortidsmindets fod.


Vigtigt
Husk at fortidsmindepleje består af gentagende pleje over en årrække, da fjernet opvækst hurtigt vil skyde igen.


Pleje kan godt omfatte udbedring af skader – for eksempel opstået på grund af publikumsslid, men må ikke forveksles med restaurering, som Nationalmuseet og Kulturarvsstyrelsen står for.


Du kan læse meget mere om pleje af fredede fortidsminder i Kulturarvsstyrelsens vejledning om pleje af fredede fortidsminder.

 

Se også :  http://www.kulturarv.dk/alt-om-fortidsminder/forside/ 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er tydeligt at se den bare jord under de store træer – en trussel mod fortidsmindernes bevaring.

Også her er det beskyttende vegetationstæppe væk. Højen er dækket af grannåle og gennemhullet af rævegrave.

 

Heller ikke disse få træer, må stå på gravhøjen, som i princippet skal være helt ryddet for buske og træer.

Denne høj i Ølgryde Plantage, Nr. Felding, er et eksempel på en velplejet gravhøj. Højen er bevokset med lyng, revling og tyttebær.

 

Sådan kan udsigten se ud fra toppen af en gravhøj. Højene i denne højgruppe er bevokset med græs. Der er fint indblik til dem og godt udsyn fra dem.

Dette fortidsminde er netop blevet plejet. De store bøgestammer ligger endnu på højen og vidner om hvilke kæmper, der før groede der. Med tiden vil et lavt og beskyttende vegetationstæppe gro frem, blot man husker at holde de buske og træer nede, som snart vil skyde op.

 

Tre geder i færd med at afgræsse et fortidsminde.

 

 

 

 

 

 

 

 

HOLSTEBRO MUSEUM

Strandingsmuseet

Arkivet vinderup

Lokalhistorisk arkiv

Udgravninger af den middelalderlige Sct. Hans kirke og kirkegård
Igen i år skal vi på tur!
Efterårets omvisning i kommandocentralen var en kæmpesucces

 

 

 

 

Nyhedsbrev

 

Modtag vort nyhedsbrev med

kort nyt om stort og småt

via e-mail.

Klik her for at tilmelde dig:

 

Tilmeld til nyhedsbrev

 

 

 

 

 

 

 

 

Adresse

 

Holstebro Museum

Museumsvej 2B

7500 Holstebro

Tlf: 96 11 50 10

info@holstebro-museum.dk

CVR nr.: 23744866


 

Entré

 

Gratis entré for alle i perioden

1/2-17/4-2017.

 

Studiekort fra en uddannelse

i Holstebro kommune samt værne-

pligtige ved JDR gratis adgang.

 

Gratis adgang for alle til Holstebro

Museum på Sankt Georgs Dag

d. 23. april samt på museets

fødselsdag d. 22. maj.

Åbningstider


1/7 - 31/8 
Tirsdag-søndag kl. 11.00-17.00

 

1/9 - 30/6 
Tirsdag-fredag kl. 12.00-16.00
Weekend/helligdage kl.11.00-17.00
 
1/10 - 31/3
Tillige onsdag kl. 19.00-21.30
 

Lukket 19/12-26/12 og 31/12-2/1

 

Vinterferie (uge 7) 
Mandag-fredag kl.12.00-16.00